Bliv kontaktet

    [recaptcha]

    Polyurethan i industri og produktion

    Hvordan anvendes polyurethan i forbindelse med produktionsmaskinel og andre industrielle enheder? Læs med her og bliv klogere.

    Et tyndt lag kan gøre hele forskellen

    Traditionelt er maskindele, som er udsat for en høj grad af slitage, fremstillet af stål eller andre former for metal. Men selv hærdet stål vil med tiden blive slidt. Og så kigger du på dyre udskiftninger af enkelte komponenter.

    En mulig løsning på dette problem er PUR coating. En sådan består af en forholdsvis tynd belægning af polyurethan, som er et plastmateriale med en utroligt høj grad af slidstyrke. Faktisk er polyurethan op til otte gange mere slidstærk end stål. Derfor vil et lag polyurethan på et emnes overflade forlænge dettes levetid ganske betragteligt.

    Polyurethans anvendelse er ikke begrænset til at øge slidstyrken på en komponent. Dette særdeles versatile materiale udmærker sig ved at kunne fremstilles i alle tænkelige former.

    Polyurethan kan på grund af kompleksiteten i sin kemiske struktur udformes i versioner som er bløde og elastiske eller hårde som stål. Og polyurethan i skumversionen egner sig fortrinligt som lyddæmpende materiale.

     

     

    Hvorfor benytte polyurethan coating?

    Der er op til flere gode grunde til at anvende polyurethan som coating materiale. Først og fremmest er der den høje grad af slidstyrke. Polyurethan er som nævnt op til otte gange så slidstærk som stål. En PUR coating kan således forlænge de enkelte komponenters – og dermed det samlede maskinels – levetid.

    Polyurethan er desuden et materiale, som udviser en høj grad af termisk stabilitet. Samtidig beskytter en coating af polyurethan mod rust og korrosion, hvilket også er værd at tage med hvis maskinellet befinder sig i miljøer med svingende luftfugtighed og ditto temperaturer.

    Dertil kommer at polyurethan er modstandsdygtig over for langt de fleste kemikalier, her under syre, base, opløsningsmidler og lignende. Da polyurethan er et materiale som er nemt at holde rent på hygiejnisk forsvarlig vis, samtidig med at materialet er kemisk inert, er det også godkendt til kontakt med fødevarer.

    PUR støjdæmpning til produktionsmaskinel

    Vælger du at bruge polyurethan i skumform som lyddæmpende materiale, er der ligeledes flere gevinster at hente.

    Selv om denne version af polyurethan fremstår blødere og mere porøs, besidder den samme gode og bestandige egenskaber som den hårde PUR der bruges til coating. Med PUR skum kan du opnå maksimal støjdæmpning uden at skulle bekymre dig om hvorvidt materialet samler fugt og støv, eller kan beskadiges af varme, kemiske stoffer eller atmosfæriske påvirkninger.

    FAKTABOKS

    PUR er et materiale som består af flere polymere via det der kaldes urethan bindinger. Dette giver en stor variabilitet i materialets udformninger – og anvendelsesmulighederne er legio.

    Med PUR kan du også

    • Længere levetid på dit maskinel
    • Optimal støjdæmpning
    • En hygiejnisk og holdbar coatingløsning